Syrisk mand udvist for bestandig: Taget med 5 kilo kokain
Arkiv
En 36-årig syrisk mand blev ved Retten i Sønderborg torsdag kendt skyldig i smugling af ikke mindre end 4,96 kilo kokain. Manden er blev idømt syv års fængsel, udvisning for bestandig og har fået konfiskeret sit køretøj, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 36-årige blev anholdt den 29. januar i en hollandsk indregistreret Mercedes af betjente på Sønderjyske Motorvej.
Ved en grundig undersøgelse af bilen fandt man de 4,96 kilo kokain gemt i et særligt rum. Stofferne havde han kørt med fra Holland via Tyskland.
Den 36-årige har under sagen nægtet sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til at anke dommen, oplyser politiet.
jn