Indbrud i autoophug: Flere hundrede bildele stjålet
Arkiv
I løbet af weekenden har der været indbrud i et lager i Børges Autoophug på Danmarksvej i Skanderborg.
Gerningspersonerne har brudt en bagdør op og stjålet 165 katalysatorer, 45 forrør og et ukendt antal partikelfiltre.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som ikke kender værdien af de mange stjålne bildele.
jr