Stjålet knallert udbrændt ved skolen i Hinnerup
Arkiv
Søndag morgen klokken 6.07 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en knallert stod i brand på Rønbækskolen på Ådalsvej i Hinnerup.
Knallerten udbrændte, og politiet noterede sig også en udbrændt skraldespand på stedet, da man nåede frem til skolen.
Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at den udbrændte knallert tidligere er meldt stjålet.
På billeder fra Rønbækskolen kan man også se, at der er knust en glasdør ind til Rønbækskolen. Det mulige hærværk fremgår ikke af politiets rapport.
jr