Fortsæt til indhold

Brand i lejlighed i Grenaa: Beboere evakueret

Krimi
Arkiv

Tirsdag morgen udbrød der brand i en lejlighed i Bredgade i Grenaa.

Branden blev opdaget af en kvinde, der klokken 7.08 ringede 112, da hun så, at der kom røg fra bygningen med lejligheden.

Politi og brandvæsen kørte til stedet, og beboerne i lejlighederne i bygningen blev evakueret, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Branden var opstået i en lejlighed på første sal, hvor beboeren ikke var hjemme. Ilden blev hurtigt slukket, og ingen kom til skade ved branden. Der skete dog en del skader i lejligheden.

Brandårsagen er endnu uvist, men det tyder på, at ilden er startet i noget elektronik.

jr