Fortsæt til indhold

Grusom, uhyggelig død: Mand brændt ihjel

Død i soloulykke - bilen ramte træ og brød i brand

Krimi
Arkiv

En 29-årig mand fra Aarhus døde på grusom vis i en trafikulykke tirsdag aften, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet fik klokken 18.46 en anmeldelse om ulykken, der fandt sted på Voer Færgevej i Allingåbro på Djursland.

Her ramte personbilen ind i et træ, hvorefter den brød i brand. Der var tale om en soloulykke.

'Føreren blev erklæret død ved lægens ankomst,' oplyser politiet.

De pårørende er underrettet, og en bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Bilinspektører undersøger både køretøjer og ulykkesstedet for at blive klogere på, hvordan ulykken kunne ske. Det er normalt, at politiet tilkalder dem i sager, hvor en eller flere er kommet alvorligt til skade i trafikken, skriver Ritzau.