Fortsæt til indhold

Her dør politibetjent efter ufattelig tragedie: Betjente fra hele Sjælland og Lolland-Falster viste dræbt betjent den sidste ære

Krimi
Arkiv

Et stort opbud af politibiler kunne fredag formiddag ses på havnen i Nykøbing. De mange politibiler og betjente var kommet til byen fra det meste af Sjælland og Lolland-Falster for at vise en af deres kolleger den sidste ære, skriver Folketidende.dk.

Fredag blev betjenten - som blev dræbt i et frontalt sammenstød med en anden bilist på Gaabensevej lidt nord for Nykøbing - bisat.

Ulykken skete lørdag 22. august om morgenen, da betjenten sammen med sin hund var på vej hjem fra arbejde i forbindelse med assistance til Vestegnens Politi. Føreren af den anden bil, en 31-årig kvinde fra lokalområdet, mistede også livet i den tragiske ulykke.

Den 37-årige betjent efterlader sig hustru og to sønner.