Fortsæt til indhold

Familien slog alarm: Her blev mand holdt fanget og afstraffet

Krimi
Arkiv

Politiet måtte torsdag aften udføre en befrielsesaktion i Nykøbing Sj. i Odsherred, hvor en 25-årig mand fra Svinninge blev holdt fanget i et hus mod sin vilje. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 25-årige var taget til byen for at få styr på et økonimiske mellemværende med tre mænd på henholdsvis 19, 29 og 28 år.

De tre mænd tilbageholdte dog manden og udsatte ham for vold i huset på Egebjergvej, indtil politiet dukkede op på adressen.

Den 25-årige havde friske skader på kroppen, og derfor foretog politiet ved 18.30-tiden anholdelse af de tre mænd, som blev taget med på politistationen i Roskilde. De skal fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Det var den 25-åriges bekymrede familie, der havde kontaktet politiet, fordi de ikke kunne få fat på ham.

jn