Uheld: Bil landede på taget
To biler kørte tirsdag morgen sammen i Viby
Jonas Wrede Hansen
Der skete tirsdag morgen et uheld i Viby, hvor to biler kørte sammen på Damagervej.
Det oplyser kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.
(Artiklen fortsætter under billedet)
"Der er et sammenstød mellem to biler, hvor den ene vælter om på taget, men passagererne i bilen kan relativt hurtigt komme ud," fortæller Jakob Christiansen og oplyser, at ingen umiddelbart er kommet alvorligt til skade.
Østjyllands Politi fik anmeldelsen om uheldet klokken 07.24.