Fortsæt til indhold

Lille pige kørt ihjel i uhyggelig trafikulykke på Storebæltsbroen: Så billigt slipper dødsbilisten

Krimi
Arkiv

En i dag 26-årig bilist slipper med betinget dom for en alvorlig ulykke for snart to år siden, hvor en pige på halvandet år mistede livet ved Storebæltsbroen. Det har Østre Landsret afgjort torsdag, oplyser anklager Lone Hesselmark ifølge Ritzau..

Vejbanen ved lavbroen var fedtet og glat natten til den 18. november 2018, fordi en lastbilchauffør havde spildt minkfoder bestående af fiskerester og indvolde på motorvejen i forbindelse med en hård opbremsning.

I det glatte føre skete der en fatal ulykke. Den 26-årige bilist smadrede ind i en anden personbil, hvor en lille pige døde - hendes far brækkede ryggen.

I byretten blev lastbilchaufføren idømt fængsel i tre måneder. I landsretten blev dommen gjort betinget, hvilket betyder, at bilisten ikke behøver at afsone straffen, så længe han udfører samfundstjeneste.

Ifølge Kriminalforsorgen kan en person udføre mellem 30 og 300 timers samfundstjeneste i forbindelse med en dom. Her skal den dømte arbejde for enten en offentlig institution eller en institution, som har et almennyttigt formål. Arbejdet skal udføres i den dømtes fritid, så vedkommende kan blive boende hjemme og passe sit almindelige arbejde.

Hvis den dømte ikke overholder vilkårene for samfundstjenesten, kan det ende med, at den dømte i stedet skal afsone sin straf, skriver Ritzau.