Kvinde troede, hun skulle mødes med interesseret køber fra Den Blå Avis: Gik i ubehagelig fælde
Salg af telefon over Den Blå Avis endte i frækt tyveri
En 44-årig kvinde blev snydt noget så grusomt, da hun tirsdag aften ved 20-tiden troede, at hun skulle sælge sin mobiltelefon til en interesseret køber fra Den Blå Avis.
De to havde aftalt at mødes på parkeringspladsen ved Bowl & Fun på Skanderborgvej i Viby ved Aarhus.
Manden ankom da også til stedet, og virkede interesseret i telefonen, men mens de to stod og talte lidt sammen, kom en ukendt person pludselig bagfra og hev telefonen ud af hånden på den 44-årige kvinde, hvorefter han, sammen med manden, der skulle købe telefonen, løb over Skanderborgvej og væk i ukendt retning.
Kvinden nåede ikke at se manden, der flåede telefonen ud af hånden på hende, men ”køberen” beskrives ifølge politiet som:
- Afrikansk af udseende
- 20-25 år gammel
- 180-185 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Sort, kort hår
- Var iført mundbind
- Talte dansk
- Var iført en sort dun jakke, sorte joggingbukser og hvide sko
Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har vidnet de to mænd på parkeringspladsen foran Bowl & Fun ved 20-tiden tirsdag aften.
jn