Fortsæt til indhold

Brand i bageri i Aarhus

Krimi
Arkiv

Opdatering klokken 18: Brandvæsnet og politiet er færdige på stedet, og vejen er ikke længere afspærret.

Brandvæsnet er lige nu i gang med at slukke en brand på Nordre Strandvej ved Askvej i Risskov.

Det er Strandvejens Bageri, der brænder, og man kan se, at der står masser af røg op fra 1. sal ovenpå bageriet, der ligger i stueetagen.

Østjyllands Brandvæsen er tilstede med både sprøjte- og stigevogn.

Branden blev ifølge odin.dk anmeldt klokken 14.30 som bygningsbrand i en butik.

Østjyllands Politi har efterfølgende skrevet på Twitter, at Nordre Strandvej er afspærret, mens brandvæsnet arbejder, og at ingen personer er kommet til skade ved branden.