Efterlyst aarhusianer fundet i god behold
Den 55-årige mand, der mandag blev efterlyst af politiet, er fundet i god behold
Arkiv
Eftersøgningen af den 55-årige mand, der søndag forsvandt i nedtrykt sindstilstand fra sin bopæl, er heldigvis endt godt. Politiet oplyser således i en kort pressemeddelelse, at manden mandag aften er blevet fundet igen.
Han har det efter omstændighederne godt, lyder meldingen fra politiet.
Det var en opmærksom borger i Odder, der mandag aften fandt den 55-årige mand, som nu er genforenet med sin familie.
jwh