Færdselskontrol i Skanderborg: Bilister talte i håndholdt mobil
Arkiv
Sydøstjyllands Politi foretog mandag en færdselskontrol flere steder i Skanderborg Kommune.
I Skanderborg blev to bilister taget i at tale i håndholdt mobil henholdsvis i Adelgade klokken 12.21 og på Banegårdsvej klokken 16.13.
To knallertkørere må bøde for ikke at have styrthjelm på. De blev standset i Adelgade klokken 12.02 og i Vestergade klokken 12.07.
Politiet var også en tur i Låsby, hvor en bilist klokken 16.30 kørte bil uden sikkerhedssele.
Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
jr