Endnu en teenagepige sexkrænket i bus: Ikke etnisk dansk mand jages
Natten til søndag blev en 15-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse af en arabisk udseende mand i en bus i Aarhus.
Mandag formiddag var den gal igen. Denne gang på Holbækvej i Roskilde.
Omkring klokken 09.25 blev en 17-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse af en yngre mand, som forsøgte at lægge armen om hende, vikle sit ben ind i hendes og kortvarigt trykkede sit underliv mod hende, mens de stod tæt sammen i den fyldte bus.
Både den 17-årige pige og hendes krænker stod af bussen ved Katedralskolen i Roskilde, hvor manden gik efter den 17-årige ind på skolen. Han forlod dog hurtigt skolen igen.
Ifølge politiet beskrives manden som:
Ikke etnisk dansker af udseende, 17-20 år, 175-180 cm, Yderligere kendetegn: Mundbind, sorte skægstubbe, Iført: Blå træningstrøje med lynlås, sorte træningsbukser, rygsæk.
Vidner som har bemærket den beskrevne mand på Roskilde Station, i bussen eller på Katedralskolens område bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 med oplysninger.
jn