Fortsæt til indhold

Mistænkelig mand bad politiet pisse af

Krimi
Arkiv

En beboer på et kollegie i Universitetsparken i Aarhus ringede søndag aften til politiet, da hun opdagede en mistænkelig mand luske rundt og forsøge at komme ind på kollegiegangene.

Kvinden fortalte politiet, at hun genkendte manden, da han tidligere havde stjålet trusser fra en vaskekælder på kollegiet.

En patrulje kørte til stedet fik hurtigt øje på en mand, som svarede nøje til beboerens signalement. Betjentene tog kontakt til den 41-årige mand, som ikke var specielt tilfreds med patruljens spørgsmål til ham.

Han råbte til betjentene, at de skulle ”pisse af”, og han blev derfor anholdt og sigtet for at fornærme politiet.

Manden havde intet ulovligt på sig, da han blev visiteret, og han fik derfor ikke yderligere sigtelser, oplyser politiet i døgnrapporten.

jr