Bilist chokerer betjente: Du gætter aldrig, hvad han havde på skødet
En 27-årig mand kørte uden førerret med et mindre barn på skødet
Arkiv
En af Københavns Vestegns Politis patruljer havde lørdag et chokerende møde med en bilist på Hedemarksvej i Albertslund.
Klokken 18.35 standsede patruljen en varebil, da man opdagede, at føreren - en 27-årig mand - kørte bilen, mens han havde en lille dreng siddende på sit skød.
Den 27-årige mand blev sigtet for kørsel uden førerret og for ikke at have fastspændt det 4-årige barn under kørslen. Han havde i øvrigt slet ikke kørekort. Det blev inddraget for et års tid siden, og derfor blev han også sigtet for kørsel uden førerret, oplyser politiet.
jn