Kvindelig cyklist kørt på hospitalet
En 23-årig cyklist blev lørdag morgen ramt af en bil i det nordlige Aarhus
Arkiv
Der skete lørdag morgen et uheld på Trøjborg i den nordlige del af Aarhus, da en cyklist blev ramt af en bil, da bilisten svingede til højre.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Uheldet fandt sted klokken 07.50 på Trøjborgvej, hvor en 57-årig mandlig bilist og en 23-årig kvindelig cyklist ramte hinanden, da han svingede til højre fra Randersvej.
Den 23-årige blev kørt til hospitalet, men havde ifølge Østjyllands Politi ikke pådraget sig alvorlige skader.
jwh