Så brutalt endte festen for spritbilist i dødskørsel: Han flygtede, men blev fanget og nedlagt af vakse borgere
Arkiv
En flygtende spritbilist blev fanget og tilbageholdt af vakse borgere i nat.
Forinden havde han været på regulær og livsfarlig dødskørsel, hvor han bl.a. påkørte flere vejtræer og fik bilens front knust.
Dødskørslen endte i krydset Saltværksvej og Kastrupvej i Kastrup.
"Det var en soloulykke, hvor en spritbilist stak af fra stedet. Efterfølgende blev han fanget af vidner, der tilbageholdt ham, indtil politiet ankom til stedet," siger vagtchef Henrik Stormer til B.T.
Politiet anholdt spritbilisten klokken 00.33.
Heldigvis kom ingen andre end spritbilisten til skade.