Motortrafikvej genåbnet efter voldsom ulykke med to døde
Arkiv
Østjyllands Politi oplyser klokken 14.42 på Twitter, at motortrafikvejen ved Rønde er genåbnet for trafik i begge retninger efter morgenens voldsomme og tragiske ulykke, hvor to personer omkom.
Ulykken skete ifølge de foreløbige undersøgelser, da en 20-årig mandlig bilist overhalede en lastbil og påkørte en modkørende personbil med en 83-årig mand bag rattet. Den 20-åriges bil kørte herefter frontalt ind i en modkørende lastbil, og begge bilister døde begge umiddelbart efter ulykken.
Den afdøde 20-årige er fra Grenaa, og den afdøde 83-årige mand er fra Ebeltoft, oplyser politiet til Lokalavisen.
jr