Sammenstød sendte bil på mark
Mand og kvinde måtte en tur på hospitalet efter et voldsomt sammenstød
Arkiv
Onsdag klokken 12.42 skete der et alvorligt færdselsuheld på Flintbakken i Rostved ved Rønde.
Da en 48-årig kvindelig bilist og en 36-årig mandlig bilist skulle flette sammen efter motorvejsafkørslen, gik det galt.
Den 48-åriges bil blev ved sammenstødet skubbet ud af retning og endte på en mark, mens den 36-åriges bil blev totalskadet ved sammenstødet.
Både den kvindelige og den mandlige bilist blev kørt på skadestuen til observation, men slap ifølge politiet umiddelbart uden alvorlige skader.
dp