Fortsæt til indhold

Kvinde sendte postbud i Føtex efter tabt pakke - og så gjorde hun noget chokerende

Krimi
Arkiv

Et besynderligt tyveri fandt onsdag sted foran Føtex i Hillerød.

Her tog en kvinde klokken 12.57 kontakt til et pakkepostbud og fortalte ham, at han havde tabt en pakke inde i Føtex.

Da pakkebuddet gik ind i butikken for at hente den tabte pakke, benyttede kvinden på frækkeste vis lejligheden til at stjæle hans postbil, oplyser Nordsjællands Politi.

Flere patruljer kom til området, og bilen blev hurtigt fundet i Slangerupgade, hvor en patruljehund også fik færten af kvinden.

Det viste sig at være en 46-årig kvinde, og hun blev fundet og anholdt i en lejlighed et stykke fra, hvor bilen blev fundet.

Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.

jn