Fortsæt til indhold

Mand på jagt gjorde uhyggeligt fund

Krimi
Arkiv

Lørdag eftermiddag er der fundet en død mand i en brunkulsgrav ved Videbæk i Vestjylland. Personen har ligget der længe, og politiet har ikke konstateret noget mistænkeligt ved dødsfaldet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge politiet kan den døde mand være en 33-årig mand fra Polen, som forsvandt i området for flere måneder siden - 18. juli i år.

Politiet skal nu i gang med et større arbejde for endeligt at kunne identificere den døde mand, før hans pårørende kan underrettes.

Det var en mand fra lokalområdet, som tilfældigvis fandt den døde mand i brunkulsgraven.

"Det var en tilfældig borger, der var på jagt i området, der fandt ham," siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum til bt.dk.

jr