Politiet finder 17 hunde: Hvem ejer dem?
Politiet efterlyser ejeren til en større flok hunde, der er blevet fundet på en ejendom.
jro
Opdatering: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu, at der er kontakt til ejeren.
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser ejeren til 17 hunde, der er fundet i en ejendom på Mors.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
På trods af gentagne forsøg har det ikke været mulig for Lokalavisen.dk at få kontakt til Midt- og Vestjyllands Politi.
Det vides derfor ikke, hvad der ligger til grund for efterlysningen.
Politiet skriver dog, at de 17 hunde er blandingshunde af forskellige racer.
»Midt- og Vestjyllands Politi har brug for at komme i kontakt med hundenes ejer og beder hermed den pågældende henvende sig på 114,« slutter pressemeddelelsen.