Fortsæt til indhold

Drama i nat: Her går de ind og gør det uhyggelige fund

Krimi
Arkiv

Klokken 01.47 i nat anmeldte en nabo i en beboelsesejendom med klubværelser, Skolelodden, Egebjerg ved Nykøbing Sj., hun havde hørt nogle lyde fra naboværelset. Derefter gik brandalarmen i gang, og der blev sendt politi og brandvæsen til stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ilden havde kraftigt fat i værelset, hvor brandvæsenet sendte en røgdykker ind.

I værelset blev fundet en person, som var afgået ved døden.

Branden blev slukket, før den spredte sig til de andre værelser, og ingen øvrige personer kom til skade ved branden, oplyser politiet.

Det var ikke muligt at fastslå identiteten på den afdøde.

Politiet foretager nu nærmere undersøgelser for at fastslå, om der er tale om den mandlige beboer, som er tilmeldt på adressen, eller om andre kan have opholdt sig på stedet. Politiet afspærrede stedet, der nu skal undersøges nærmere af kriminalteknikere for at klarlægge årsagen til branden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.