Fortsæt til indhold

Stor politi-udrykning: Mand skød med jagtgevær ud af vindue

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi modtog onsdag morgen klokken 08.47 en anmeldelse om skud i landsbyen Vester Velling nord for Ulstrup.

Anmeldelsen gik på, at en 46-årig mand havde affyret to skud ud af et vindue fra sin bopæl.

"Vi fik hurtigt telefonisk kontakt med manden og bevarede den, indtil vi var fremme på stede, hvor han i telefonen bliver bedt om at gå ud og bliver anholdt uden problemer," fortæller Janni Lundager, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Politiet rykkede ud med en relativ stor styrke, da anmeldelsen gik på, at der var blevet skudt.

"Han havde skudt to gange ud af vinduet og ned i jorden med et jagtgevær, så ingen blev ramt eller kom til skade," fortæller politiet.

Den 46-årige mand blev anholdt klokken 10.01 og kørt til afhøring på politigården i Randers.

jr