Endnu en varebil i Galten ribbet for værktøj
Arkiv
I går skrev vi, at en håndværkerbil i Galten i løbet af weekenden er blevet ribbet for værktøj.
Nu har Sydøstjyllands Politi modtaget endnu en anmeldelse fra Galten om indbrud i en varebil, som der i løbet af søndag aften eller nat har været indbrud i.
Det drejer sig om en Fiat Ducato, der stod i Porsevænget og fik bagdøren brudt op på et tidspunkt mellem søndag klokken 16 og mandag klokken 07.
Der er stjålet to Dewalt alligator-save, en borehammer, Milwaukee bajonetsav, en kabeltromle og et koben.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
jr