Forfærdelig dødsulykke: Knust frontalt mod stort vejtræ
Arkiv
En blot 26-årig mand mistede mandag eftermiddag livet i en voldsom solo-trafikulykke, som fandt sted på Skovhusevej uden for Stensved, der ligger ved Vordingborg, oplyser Sydsjællands Politi.
Den 26-årige kom kørende i bil i sydlig retning, hvor han kom ud i rabatten og ramte frontalt ind i et stort vejtræ, vurderer politiet.
Han blev umiddelbart efter erklæret død, oplyser politiet.
Politiet skal nu fastlægge de nærmere omstændigheder ved solo-ulykken.