Mand anholdt for kæmpe hashhandel med forbindelse til drab ved Jydsk Væddeløbsbane
En 45-årig mand er blevet anholdt og bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet. Han blev anholdt tirsdag eftermiddag efter igennem længere tid at have været offentligt efterlyst.
Han er sigtet for at være med til en hashhandel i millionklassen mellem to 'grupperinger'.
Den store hashhandel kædes sammen med drabet på den aarhusianske rapper Shmur, der blev skudt og dræbt ved Jydsk Væddeløbsbane 22. juli. Østjyllands Politi mener, at det var stridigheder omkring handlen, som førte til drabet.
Den 45-årige mand sigtes alene for hashhandel, oplyser Østjyllands Politi.
Fire andre mænd er i forvejen varetægtsfængslede i narkosagen – en fjerde mand sidder varetægtsfængslet for selve drabet.
jr