Fortsæt til indhold

Adskillige sigtelser - Endnu en kontrol i Aarhus V "gav pote"

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fortsætter med at have et særligt fokus på Ringvejen i Aarhus - særligt Aarhus V-strækningen, hvor der har været flere alvorlige ulykker.

Så sent som natten til fredag bankede en personbil sammen med overhalende varebil på Åby Ringvej ved Edwin Rahrs Vej. En 54-årig mand er i kritisk tilstand.

Politets patruljerne foretager derfor daglige kontroller langs Ringvejen, hvilket torsdag gav fem sager.

Med jævne mellemrum kører færdselsafdelingen også ud og laver en større kontrol. Det gjorde de også torsdag aften, hvilket førte til 56 sager fordelt på 49 sigtede.

Sigtelserne fordelte sig som følger:

8 x håndholdt mobiltelefon - giver klip i kørekortet

5 x hastighed - til klip i kørekortet

1 x hastighed - til en betinget frakendelse af kørekortet

1 x overhaling over spærrelinje - giver klip i kørekortet

4 x kørsel frem for rødt lys – giver klip i kørekortet

1 x overhaling højre om – giver klip i kørekortet

2 x oplysningspligt – ved at have overladt førerretten til en person uden kørerkort

3 x manglende sikkerhedssele

1 x forkert lygteføring

3 x kørekort ej medbragt

1 x vending over spærrelinje

1 x overskredet spærreflade ved vognbaneskift

1 x tildækket nummerplade

1 x fejl og mangler

1 x 17-årig uden ledsager

3 x kørsel uden førerret

I den ene af sagerne var der tale om en 17-årig dreng uden førerret, der kørte 98 km/t på Jernaldervej, hvor man må køre 60 km/. Drengen havde lånt bilen af sin far, der kan se frem til en bøde for at overlade førerretten til sønnen.

Færdselspolitiet kunne konkludere, at det ikke kun er bilisterne, der har svært ved at overholde færdselsloven. I løbet af aftenen blev der også skrevet en del cyklister og en enkelt fodgænger:

1 x fodgænger der gik over for rødt lys i krydset Ringvejen/Edwin Rahrs Vej

15 x cykel uden lys

2 x cykel frem for rødt lys

I den ene sag var der tale om en 29-årig mandlig cyklist, der, uden at have lys på cyklen, kørte over for rødt lyst, da han krydsede Ringvejen midt i eftermiddagstrafikken, så en bil måtte bremse for at undgå påkørsel.

Prostitueret kvinde udvises

En 37-årig thailandsk kvinde blev tirsdag anholdt på et bordel i Aarhus C i forbindelse med en rutinekontrol af massageklinikker. Kvinden fik en straksbøde på 9.500 kroner og blev tilbageholdt, mens Udlændingestyrelsen kiggede på hendes sag. Det blev besluttet, at hun skal udvises af landet med indrejseforbund i to år.

Færdsel

Torsdag kl. 13.52 skete der et færdselsuheld på Skanderborgvej i Aarhus C. En 18-årig mandlig bilist var, i forbindelse med en overhaling, trukket ind foran en anden bil, der blev ført af en 43-årig mand, hvorved der skete sammenstød. Der skete kun materiel skade ved sammenstødet. Den 18-årige mand blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at have lavet en farlig overhaling.

Torsdag kl. 16.21 skete der et færdselsuheld i T-krydset Viborgvej/Holmstruphøjvej i Aarhus C. En 34-årig mandlig bilist kørte ud fra Holmstruphøjvej mod Viborgvej, da han kørte ud foran en 17-årig cyklist, der kom kørende mod færdselsretningen på cykelstien ved Viborgvej. Cyklisten kørte ind i siden af bilen og faldt af cyklen, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade. Han blev tilset i en ambulance, men havde ikke behov for at komme på skadestuen.

Torsdag kl. 21.20 skete der et færdselsuheld i krydset Åby Ringvej/Viborgvej i Aarhus V. En bilist påkørte en lysmast og efterfølgende en minibus, der blev ført af en 50-årig mand. Der skete kun materiel skade ved uheldet. Bilisten kørte efterfølgende fra stedet, men politiet fandt en times tid senere frem til den formodede flugtbilist, der blev anholdt ved Hammel – se beskrivelse længere oppe i døgnrapporten.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Marstrandsgade i Aarhus C begået torsdag den 12/11
  • På Bredkær Vænge i Egå begået torsdag den 12/11 mellem kl. 09.00 og kl. 18.40
  • På Arendalsvej i Aarhus N begået torsdag den 12/11 mellem kl. 17.30 og kl. 20.15
  • På Torvevænget i Tranbjerg begået torsdag den 12/11 kl. 21.20
  • På Fasanvej i Aarhus V begået torsdag den 12/11 kl. 22.12
  • På Damtoften i Viby begået torsdag den 12/11 mellem kl. 16.00 og kl. 22.30