Fortsæt til indhold

Vanvidsbilist kørte galt med over 180 km/t på landevej

En 31-årig mand, der mistænkes for narkokørsel, forulykkede søndag eftermiddag på landevej

Krimi
Arkiv

uheld Der skete søndag eftermiddag et færdselsuheld på Vroldvej tæt på krydset med Langkær. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kort før klokken 13, hvor uheldet skete, havde flere vidner set en bil af mærket BMW komme kørende med en hastighed på mellem 180 og 200 kilometer i timen. Det var den selvsamme bil, der blev fundet forulykket, og politiet sendte derfor en ambulance af sted til ulykkesstedet. I bilen sad en 31-årig mand bag rattet, og han blev kørt på sygehuset.

Ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi havde manden fået lette skader.

Politiet kunne i øvrigt konstatere, at bilen var meldt stjålet, og derudover mistænkes manden også for at have kørt narkokørsel. Det sidste skal en blodprøve dog give det endelige svar på.

jwh