Tre børn er blevet forældreløse: Mor døde i flygteligt flystyrt - nu er far også død
Nu er tre børn blevet forældreløse efter det tragiske flystyrt på Fur, som nu har krævet sit tredje dødsoffer - 47-årige Mikkel Skjerning Gensø fra Horsens er således afgået ved døden, skriver Horsens Folkeblad.
Han havde været indlagt på Rigshospitalet siden flystyrtet den 30. august. Det fatale flystyrt, der også kostede den afdødes hustru, 43-årige Ina Skjerning Gensø, livet, da det mindre propelfly med ægteparret som passagerer var ved at lette fra den lille ø.
Ombord var også venneparret Jens Rahbek og Marie Borg, ligeledes fra Horsens-området. Marie Borg, der var kæreste med piloten, Jens Rahbek, omkom også ved flystyrtet.
To kvinder på henholdsvis 33 år og 43 år omkom, da det mindre fly forulykkede på øen i Limfjorden..
I alt fire mennesker satte sig ind i det lille propelfly den 30. august. Planen var at lette fra Fur og sætte kurs mod Billund. Men under take off styrtede flyet og brød i brand.
Af uvisse årsager kunne piloten Jens Rahbek ikke holde den lille propelmaskine i luften, og kort efter take off ramte den nogle træer og brød i brand. De to kvinder, heriblandt pilotens kæreste Marie Borg, blev dræbt på stedet, mens mændene endte uden for flyet med svære skader..
Det tragiske flystyrt på limfjordsøen Fur er en af de mest voldsomme flyulykker herhjemme i de senere år. og Havarikommissionen efterforsker styrtet for at opklare årsagen. Der foreligge endnu ingen konklusion.