Fortsæt til indhold

Nu falder hammeren over vanvids- og dødsbilister

Krimi
Arkiv

Et bredt flertal i Folketinget er enige om at skærpe straffen for vanvidskørsel betydeligt. Under særligt grove omstændigheder vil straffen kunne mere end fordobles, oplyser Justitsministeriet..

"Vi skærper straffen for vanvidsbilisme på en lang række områder, styrker politiets mulighed for at beslaglægge biler brugt til vanvidskørsel på stedet og giver samtidig leasingselskaberne bedre redskaber til at afskære vanvidsbilisters mulighed for at lease biler hos dem. Vi vil ikke finde os i, at vanvidsbilister gør vejene utrygge og bringer andres liv i fare," skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i meddelelsen ifølge Ritzau.

Det har længe været en politisk prioritet for både regeringen og en lang række partier at skærpe straffene for vanvidskørsel.

Aktuelt blev en 5-årig pige dræbt af en vanvidsbilist på Peter Bangs Vej i Valby i København, og efterfølgende stak bilisten af fra ulykkesstedet.