Fortsæt til indhold

Mor og datter beskudt med bomberør i center

Krimi
Arkiv

En mor og hendes datter fik sig tirsdag aften en ubehagelig oplevelse, da de ved 20-tiden blev angrebet med fyrværkeri af tre ukendte gerningsmænd i Rosengårdcenteret i Odense, som stadig er åbent for afhentening af eksempelvis take away mad, skriver Fyens.dk.

Hvad der fik mændene til at skyde bomberør direkte efter kvinden og hendes datter vides ikke. Mændene stak af fra stedet i løb umiddelbart efter episiden.

Politiet tager sagen yderst alvorligt.

"Når en mor og hendes datter bliver beskudt klokken 20 en aften op til jul, så sætter vi alt ind. Vi vil selvfølgelig ikke tolerere, at man ikke kan gå på gaden hverken inde eller ude," siger vagtchef hos Fyns Politi, Henrik Strauss, til Fyens.dk.

Heldigvis er både mor og datter uskadte.

Borgere, som har oplysninger om, hvem de tre gerningsmænd kan være, bør kontakte Fyns Politi på telefon 1-1-4.

jn