Fortsæt til indhold

Politiet angrebet med bomberør

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at ukendte personer fredag aften udøvede vold mod en politipatrulje, som var rykket ud i forbindelse med en politiforretning på Kappelvænget i Aarhus V.

Kort før midnat blev patruljen beskudt med fyrværkeri fra et bomberør. Der meldes ikke om nogen tilskadekomne.

I forbindelse med ransagning på stedet blev der efterfølgende fundet et knækket bomberør.

Der er ingen anholdte i sagen.

jn