Fortsæt til indhold

Kvinde anmelder sin kæreste: Kom på besøg med berusede venner og truede hende med en urtekniv

Krimi
Arkiv

En 37-årig kvinde, der bor i Aarhus V, ringede tirsdag ved 22-tiden til politiet og anmeldte, at hendes 40-årige kæreste havde truet hende med en kniv.

Hun fortalte politiet, at kæresten havde været på besøg med nogle venner, og de havde fået en del at drikke. Da vennerne var gået, bad hun også kæresten om at gå, men det nægtede han. I stedet blev han aggressiv og truede hende med en urtekniv, oplyser Østjyllands Politi.

Da politiet kom frem, mødte de kæresten, der var på vej væk fra lejligheden. Han blev anholdt og sigtet for trusler på livet.

jr