Fortsæt til indhold

Kvinde i tumult med bevæbnet røver: Tog kampen op på stisystem

Krimi
Arkiv

En kvinde i 30érne nægtede at udlevere sine penge, da hun søndag aften ved 20-tiden blev udsat for røveriforsøg på et stisystem ved Egevej og Mosevangen i Haarby på Fyn, skriver Fyens.dk.

Kvinden blev passet op og truet af en mand, som var bevæbnet med en køkkenkniv, og det udviklede sig til tumult mellem de to, så kvinden blev skåret på hånden, da hun forsøgte at tage fat i kniven for at afværge situationen, oplyser politikommissær Milan Seyfabad fra Fyns Politi.

Gerningsmanden slap væk og efterlyses nu med følgende signalement: Dansk mand, 180-185 centimeter høj og iført mørk jakke og hvide sko, havde fynsk dialekt.

Kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

jn