Rets-reportage: Du skal bare sige: »Åh hr. Doktor, hr. Doktor, det er ubehageligt«

”Godmorgen, godmorgen,” siger tiltalte, mens han går ind i lokalet og nikker anerkendende til både forsvarer og anklager. Samtidig vender han sig mod tilhørerpladserne og hilser ligeledes på både tilhører og journalister.

Han når at lave et hurtigt vink til sin mor, inden han bliver vist hen på sin plads. Dagens påklædning er identisk med tirsdagens. Stram, beige rullekrave, grå bukser og sorte lædersneakers. Det lange sorte hår er sat op i en knold.

Retssagen er flyttet til en ny sal, efter det stod klart, at lokalet tirsdag langt fra var stort nok til at rumme alle tilhørere. På trods af de flere siddepladser er salen igen fyldt helt op.

Dagen begyndte med en afhøring af en af de forurettede fra Viborg Sygehus. Hendes advokat havde anmodet om dørlukning. Det betyder, at ingen må være i retslokalet ud over advokater, dommer og forurettede.

Dommeren valgte at lukke dørene.

Efter en time og femten minutter åbnede dørene igen. Den forurettede forlod lokalet med armen om sin advokat. Der lå brugte servietter på bordet ved vidneskranken.

Det første vidne skulle fortælle om sit forløb på Viborg sygehus, hvor hun oplevede, tiltalte undersøgte hende vaginalt og rørte ved hendes bryster, selvom det var en skade på knæet, som hun var indlagt med. Tiltalte fortalte i løbet af tirsdagen, at han lavede en rektalundersøgelse, ikke en vaginalundersøgelse.

Fra top til tå

Anklageren henter det næste vidne ind. Vidnet har en tilknytning til den første forurettede.

Anklageren lagde ud med spørgsmål omkring, hvorvidt det er normalt at lave en undersøgelse af hele kroppen, hvis en patient har slået knæet.

»Det kan komme på tale, hvis der er mistanke om brud, eller nerveproblemer. Det kan også være ved nedsat følelse i benet,« forklarede vidnet.

Derudover forklarer vidnet, at hun vil forstå en top til tå undersøgelse, som indebærer en rektalundersøgelse, hvis det er en læge under uddannelse, der var blevet stillet opgaven af en seniorlæge. Tiltalte fortalte, at han var sulten efter at ville dygtiggøre sig, så han forsøgte altid at have en bred tilgang til patienters problemer og være grundig.

Forsvarer gravede dybere i scenariet omkring, hvornår en yngre læge ville lave en grundig top til tå undersøgelse. Vidnet uddybede, som blot understøtter tiltaltes forklaring, men til sidst nævnes det, at i det tilfælde, så vil det også skulle journaliseres, hvilket det ikke er blevet.

Til sidst spurgte anklager om, man nogensinde vil lave en gynækologisk undersøgelse på en hospitalseng.

»Nej, man vil ikke kunne se det man leder efter, man skal ligge i et gynækologisk leje, så man kan også kan kigge. Der er ikke nogle andre undersøgelser, man kan lave i skeden uden at kunne se,« forklarede vidnet.

Chatten og selvstændighed

I løbet af tirsdagens afhøring kom det frem, at en af patienterne havde kontaktet tiltalte på sociale medier. Hendes veninde var indkaldt til at vidne i sagen og forklarede, at den forurettede havde forsøgt at få den tiltalte til at indrømme, at han havde lavet unødvendige undersøgelser med seksuelle motiver.

Veninden blev spurgt ind til, hvordan hun oplevede lægen, da hun hentede forurettede på sygehuset.

»Han var flink, men også flirtende, der var en mystisk stemning i rummet, uden at jeg kan forklare hvordan,« fortalte hun.

Det blev nogle af de sidste ord inden det næste vidne blev ført ind.

En kollega af tiltalte, som har været med til at overse tiltaltes tid på sygehuset i Viborg. Meget af afhøringen byggede på journalføring og at notere, alt hvad der sker.

Kollegaen understregede, at det er vigtigt også at skrive de ting, man ikke finder. For eksempel, hvis man har lavet en rektalundersøgelse, der ikke leder til nogle fund. Anklageren slog fast, tiltalte ikke havde ført journal over top-til-tå-undersøgelsen, hvilket i så fald vil være yderst kritisabelt og kan lede til dobbeltarbejde og unødvendige ekstra-undersøgelser.

Forsvareren spurgte ind til scenariet omkring rektalundersøgelsen, og vidnet bakkede op om tiltaltes forklaring, men understregede, at sådan en undersøgelse i den grad skal journaliseres, da det er en »invasivundersøgelse, der giver ubehag hos patienten,« fortæller kollegaen.

Dørene til salen fungerer som en tunet svingdør i dagens anledning. Det femte vidne, ud af i alt syv, kom ind og satte sig på stolen ved vidneskranken. Vidnet arbejdede også sammen med tiltalte i perioden, hvor overgrebene på Viborg Sygehus skal have fundet sted.

Det tog ikke lang tid for vidnet at smide en svensknøgle i journalstrategien fra anklageren. Vidnet forklarede, at der ofte diskuteres om det er nødvendigt at skrive om negative fund - undersøgelser der ikke giver nogen ny information ligesom rektalundersøgelsen.

Smilet spredte sig på tiltaltes ansigt, mens han nikkede entusiastisk til vidnets forklaring.

Tiltalte fik mere at smile af. Igennem det femte vidnes forklaring understregede vidnet, at tiltalte arbejdede meget selvstændigt og kun stillede fagligt-relevante spørgsmål. Det passede med tiltaltes forklaring om at lave top-til-tå-undersøgelser af egen opfordring.

»Hvis man har haft mistanke om en rygskade, der kan være nervepåvirkende, så kan en rektalundersøgelse være på sin plads, men så skal det journaliseres, at man har lavet undersøgelsen,« konkluderede vidnet, og kaldte det en fejl, hvis ikke undersøgelsen ikke skrives ned. Vidnet afsluttede med en bemærkning, der ikke gik i tiltaltes retning:

»Selv med 30 års erfaring som læge, har jeg ikke nok erfaring til at kunne lave en gynækologisk undersøgelse.«

Afhøring

Retssagen trak ud. Ét af de syv vidner blev sendt hjem, da der ikke var tid til at høre dem ad. Inden det nu sidste vidne blev hentet ind, blev tiltalte spurgt til episoden på Skejby.

En kvinde kom ind med influenza og blev indlagt, fordi hun har haft over 40 i feber flere dage i træk. Tiltalte lavede, igen, en grundig og bred undersøgelse af vidnet. Det indebar både undersøgelser af kvindens indre og ydre.

»Du lavede en bryst-, rektal- og vaginalundersøgelse, for at konstatere, at hun har ondt i kroppen?« Spurgte anklageren.

»Ja, blandt andet,« svarede tiltalte. Han mener, at der var lægefaglig begrundelse for undersøgelserne.

Under afhøringen havde tiltalte en del uro i benene, og hænderne var sammenfoldet under bordet, hvor tommelfingeren kradsede på en anden finger.

Afhøringen rundes af med, at tiltalte forklarede, at han havde arbejdet 45 minutter for lang tid på grund af undersøgelsen og nogle tidligere opgaver, derfor havde han ikke tid til at journalisere besøget. Selvom han om tirsdagen havde forklaret, at han foretrækker at færdiggøre sine opgaver.

Kronvidnet

Patienten med feber sov på stuen. Hun vågnede kun, når sygeplejerskerne tog hendes blodtryk eller podede hende for sygdommen.

En kvindelig læge havde tilset hende, da hun blev indlagt. Efterfølgende kom en anden mandlig læge ind, da Skejby har praksis for at få en anden holdning til alle indlæggelser. Han konstaterede, at hun skulle forblive indlagt. Han tjekkede hendes lunger og vejrtrækning og foreslog, at man kan lave en røntgenscanning, men valgte ikke at lave en.

Tiltalte havde sagt, at han ikke vidste, at den mandlige læge havde tilset patienten, og derfor ville han undersøge hende for, hvad han troede var anden gang. Interessant nok havde tiltalte set, at der var blevet bestilt en røntgen, som den mandlige læge havde skrevet i journalen.

»Jeg vågner af, at jeg bliver spurgt efter, hvad jeg vil have til aftensmad af en servicemedarbejder, og at der står en læge i lokalet,« sagde kronvidnet.

Hun formodede, at der har været et vagtskifte, og derfor vil tiltalte lige sige hej. Hun beder tiltalte om at hjælpe hende af med en sweater, men hendes drop sidder i vejen. Hun forklarede, at han bliver febrilsk og stresset, men til sidst får hjulpet hende af med sweater og sat droppet i igen.

Hun forklarede, at tiltalte begynder at lytte til hendes hjerte ved at hive hendes trøje op - hun har ingen bh på.

Tiltalte vil lave en brystudnersøgelse for at tjekke efter ujævnheder. Han spørger om hun får tjekket sine bryster selv og kalder hende ”unge frøken.”

Lægen begynder at røre ved hendes bryster og hiver hende i brystvorterne. Tiltalte spørger angiveligt, om det gør ondt. Til det svarer vidnet, at hun har influenza, alt gør ondt.

»Han beder mig om at lægge mig på maven. Så siger han ”Hr. Doktor” skal lige hente nogle remedier,« sagde kronvidnet.

Han beordrer hende til at tage bukserne af, men så gør han det selv. Han trykker op og ned af benene, og så trykker han hårdt på hendes baller og griner af, at det gør ondt. Forurettede oplever, at tiltalte bliver ved med at grine af hende, mens han kilder hende under fødderne, mens han holder hendes ankler. Efterfølgende kalder han sig igen ”Hr. Doktor.”

Han beder hende om at lægge sig på ryggen fordi, at han skal tjekke hendes ”indgang og udgang.” I forløbet med at ville tjekke den forurettede vaginalt og rektalt, kalder den tiltalte sig selv ”Hr. Doktor.”

Rektalundersøgelsen tager længe, synes hun. Imens, at han laver undersøgelsen, siger han:

»Du skal bare sige ”Åh hr. Doktor, hr. Doktor, det er ubehageligt.”« forklarede vidnet.

Han beder hende om at lægge sig på ryggen. Han skifter handsker og påbegynder en vaginalundersøgelse, uden at sige hvorfor, og hvad han finder.

Den forurettede har aldrig fået foretaget en vaginalundersøgelse i en hospitalsseng.

Lægen udfører undersøgelsen meget blidt, men begynder at presse den frie hånd ned mod hendes nedre del af maven, mens han spreder hendes skamlæber og strejfer hendes klitoris. Hun føler, at han gør det bevidst.

»Alt inden i mig skriger og jeg har en fornemmelse som, jeg aldrig har haft før. Der er en som har gjort noget ved mig, der så intimt og overskridende, men alligevel forsøger jeg at finde en undskyldning for det, der er sket, fordi det er en læge,« sagde vidnet grædende.

Hulkende forklarede vidnet, at hun får at vide, at lægen slet ikke skulle være på arbejde på det tidspunkt, som han har undersøgt hende.

»Mit liv har været et levende helvede de sidste ni måneder. Jeg vågner flere gange om natten. Jeg har det ikke mentalt særligt godt,« fortalte kronvidnet og fortsatte:

»Mit arbejde har betalt min psykolog, fordi jeg er studerende, jeg har verdens bedste arbejdsplads, der betaler af egen lomme. Jeg skulle være færdig med mit studie i sommers, det er forlænget til januar, som nu er forlænget til juni,« hulker vidnet.

Kronvidnets bistandsadvokat udpenslede, at man går efter en godtgørelse på 75.000 kroner for tort, plus 50.000 kroner for forsinkelse af uddannelse, samt svig og smerte for arbejdsgiveren, der har mistet otte dages produktion, på grund af kronvidnets fravær.

Forsvareren bestred udbetalingerne, og tiltalte så medtaget ud.

Han kiggede ned i bordet, ørene var røde efter otte timer i retten.

Dagen blev rundet af.

Inden tiltalte forlader lokalet kysser han sin kæreste, der er mødt op for at støtte ham.