Historisk gods i flammer
Mens mørket endnu stod på raserede en voldsom brand torsdag morgen Flintholm Gods på Fyn.
Arkiv
En del af det cirka 500 år gamle sydfynske gods, Flintholm Gods, ved Vester Skerninge brød tidligt torsdag morgen i brand, skriver TV 2/ Fyn.
Anmeldelsen om branden indløb klokken 05.50, og da brandvæsenet nåede frem med slukningsmateriel, var taget på en lade allerede omspændt af flammer. Meldingen fra stedet lyder, at hele tagkonstruktionen er udbrændt, og ilden også har taget for sig af huset.
Heldigvis er hverken mennesker eller dyr dog kommet til skade ved branden.
Ifølge TV 2/Fyn er det anden gang på få år, at Flintholm Gods bliver hærget af en voldsom brand.
Brandårsagen er endnu ukendt.
jn