Fortsæt til indhold

Gjorde sig selv til tyv for en mørbrad og to plader Ritter Sport

De blev afhørt med tolk.

Krimi
am

Torsdag klokken 18.00 blev politiet kaldt ud til et supermarked i Krøyers Gård i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Her havde personalet tilbageholdt to kunder, der var mistænkt for at have begået butikstyveri. Der var tale om to udenlandske mænd på henholdsvis 47 og 48 år, og den ene havde nappet en mørbrad, mens den anden havde stjålet en pølse og to plader Ritter Sport.

De blev derfor begge anholdt klokken 18.05 og sigtet for butikstyveri. Her blev de taget med til politistationen i Nakskov, hvor de blev afhørt med tolk, inden de blev løsladt igen kort efter.