Fortsæt til indhold

Rester af død kvinde stjålet under indbrud

Derudover blev der stjålet andre genstande fra et værdiskab.

Krimi
jro

Der har været indbrud i en kirke.

Her blev der blandt andet stjålet en urne, det dåbsfad og en kirkekalk.

Nu håber politiet på borgernes hjælp i sagen.

Indbruddet blev begået i Kloster Kirke nær Ringkøbingm oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved indbruddet blev der stjålet en række ting – blandt andet dåbsfad og sølvtøj, men også en urne med de jordiske rester af en kvinde.

Lå i et værdiskab

På et tidspunkt mellem torsdag eftermiddag 15. december 2022 og fredag eftermiddag 16. december 2022 brød ukendte gerningsmænd ind i kirken.

I forbindelse med indbruddet tog tyven (eller tyvene) et lysegråt værdiskab på op mod 200 kilo med sig.

Skabet måler cirka 70 x 140 centimer og har kodelås.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Værdiskabet indeholdt blandt andet kirkens dåbsfad, dåbskande og kirkekalk, men også urnden med de jordiske rester af en kvinde. Urnen havde endnu ikke kunnet nedsættes på grund af frost i jorden, oplyser politiet, der i den forbindelse offentliggør billeder af de stjålne genstande.

Oplysninger til Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.