Fortsæt til indhold

Finder død ulv

En bilist har fundet en død ulv på motorvejen.

Krimi
am

En bilist har tirsdag fundet en død ulv på Esbjergmotorvejen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Jydske Vestkysten.

Ulven formoder man, er død af en påkørsel, men det vides endnu ikke.

Bilisten tog ulven med sig i sin bil, hvorefter han underrettede Naturstyrelsen, som nu har hentet ulven og kørt den til undersøgelse i Arnum, hvor dødsårsagen skal fastlægges.

Det er første gang nogensinde i Danmark, at en ulv er blevet påkørt, og hvor man derefter har fundet liget.

»Det er i og for sig ret så usædvanligt. Vi har tidligere haft to påkørsler, hvor der er fundet hår fra ulvene på bilerne. Men der har aldrig før været et lig,« siger Tommy Hansen, vildtkonsulent ved Naturstyrelsen til Jydske Vestkysten.