Altan-brand satte større evakuering i gang - en beboer er nu sigtet
Branden blev heldigvis begrænset til altanen.
am
Natten til torsdag kl. 00.39 måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand ved en lejlighed i Ådalsparken i Hørsholm.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
En beboer havde antændt - et eller andet - som gjorde, at der gik ild i altanen.
»Brandvæsenet gik ellers i gang med at evakuere beboere i ejendommen, men det viste sig hurtigt unødvendigt, da ilden blev begrænset til den ene altan,« oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til lokalmediet.
Beboerens egen lejlighed måtte dog evakueres og blev røgskadet. Og derudover fik beboeren også en sigtelse for at overtræde beredskabsloven.