Politiet trækker pistol og skyder varselsskud
Politiet blev kaldt til en adresse omkring midnat.
jro
Politiet har natten til lørdag måttet affyre et varselsskud på grund af en person, der havde en truende adfærd.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Her skriver politikredsen, at den omkring midnat blev kaldt til en adresse i Esbjerg. Baggrunden var en person, der havde en ’truende adfærd med en kniv’, står der i opslaget.
Derfor valgte patruljen at afgive et varselsskud, hvilket fik personen til at smide kniven.
Den person er nu i politiets varetægt.
Sagen bliver nu indberettet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, hvilket altid sker, når politiet har anvendt skydevåben.