Fortsæt til indhold

Køkken brændt væk i Aarhus - beboer fejrede jul i Nordjylland

Naboen havde en nøgle til lejligheden.

Krimi

Beboeren i en lejlighed i Viby var ikke hjemme, da der pludselig var brand i køkkenet.

Nu skal vedkommende finde et andet sted at bo den kommende tid.

»Vi får en melding fra en nabo om, at der kommer sort røg fra køkkenet,« siger Søren Møller, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til Lokalavisen.dk.

Østjyllands Brandvæsen rykker derfor ud til den tomme lejlighed på Damager i Viby.

»Beboeren selv er i Nordjylland og fejre jul,« siger Søren Møller, der også fortæller, at anmelderen passede lejligheden for beboeren.

»Så vi kunne låse os pænt ind med en nøgle,« fortæller operationschefen.

Video: Local Eyes.

Da brandvæsenet når frem ser det ud til, det har brændt i noget tid - og ilden er ved at kvæle sig selv.

»Men køkkenet er svært brandskadet og resten af lejligheden er sodskadet,« siger Søren Møller.

Det betyder altså, at beboeren nu skal genhuses.

Det vides ikke, hvordan branden er opstået - det skal nu undersøges.

Foto: Local Eyes.