Fortsæt til indhold

To hunde brændt inde: Ejerne var ikke hjemme

Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.

Krimi
jro

En brand i en villa har kostet to hunde livet.

Det skriver jv.dk.

Branden opstod mandag eftermiddag i en villa på Padborgvej ved Kruså.

Det oplyser John Christiansen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Branden har primært været på førstesalen. Brandvæsnet har været nødt til at brække en del af taget op for at komme til at ’køle ned’, som det så pænt hedder. Selve villaen er røgskadet,« siger John Christiansen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Video: Presse-fotos.dk.
Brandårsagen er ukendt. Foto: Presse-fotos.dk.

Beboerne selv var ikke hjemme, så ingen personer er kommet til skade.

Det vides ikke, hvorfor branden er opstået - det skal nu undersøges nærmere.

Derfor er huset afspærret.