Malplaceret bil op i flammer
Den stod ikke til at redde.
jro
En efterladt bil er natten til torsdag gået op i flammer.
Politiet har endnu ikke været i kontakt med ejeren.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
En forbipasserende opdagede branden i bilen, der stod i rabatten på Koldingvej syd for Vejle.
»Bilen er fuldstændig udbrændt, og den stod ikke til at redde,« siger Halfdan Kramer, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Da politiet altså ikke har været i kontakt med ejeren, er det endnu uvist, hvorfor den stod parkeret i rabatten.
Branden blev anmeldt klokken 02.52.