Fortsæt til indhold

41-årig mand fremstilles i retten for seksuelle overgreb mod mindreårige piger

En 41-årig mand fremstilles fredag i retten i Aarhus for seksuelle overgreb begået mod to mindreårige piger

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi oplyser på Twitter, at en 41-årig mand fredag formiddag bliver fremstillet i retten, hvor han sigtes for flere seksuelle overgreb begået mod to piger, der på gerningstidspunktet var mindreårige.

Derudover sigtes han for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Den 41-årige fremstilles in absentia, da han ikke er i politiets varetægt. Østjyllands Politi formoder, at han opholder sig i udlandet.

Anklagemyndigheden har anmodet om lukkede døre under grundlovsforhøret, og derfor ønsker Østjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Retsmødet vil finde sted klokken 10.30 i Aarhus.

jwh