Fortsæt til indhold

Stor dusør gives i bestialsk sag om dyremishandling

Krimi
Daniel Sennek

Tre katte er på makaber vis blevet dræbt i Assens søndag og mandag. To af kattene har fået skåret halsen over og blev efterladt foran ejerens hoveddør, mens den sidste kat er blevet aflivet med en kraftig pind, der blev stukket ind i siden på den. Også her blev katten lagt på foran ejerens hoveddør.
- Sagen har en meget alvorlig karakter. Der er tale om særdeles voldsom og afstumpet dyremishandling. Derfor udlover vi nu en dusør, så gerningsmændene kan blive stillet til ansvar, siger Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse udlover nu en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der fører til opklaringen af makaber dyremishandlingssag på Fyn, hvor tre katte på meget bestialsk vis blevet slået ihjel.