To biler kørte sammen ved Skanderborg
Arkiv
Fredag klokken 16.10 skete der et færdselsuheld med to biler nord for Skanderborg.
Det skete ud for Hårby på Låsbyvej i krydset ved Ryvejen. Den ene bilist kom kørende på Ryvejen fra vest og kørte ifølge Sydøstjyllands Politi frem for ubetinget vigepligt i krydset og blev påkørt af den anden bil, der kørte på Låsbyvej.
Bilisten, der ikke overholdt sin vigepligt, var en 30-årig mand fra Them. Den anden bilist var en 44-årig mand fra Skanderborg.
Ifølge politiet kom ingen personer til skade ved sammenstøddet med de to biler.
jr