16-årig kørte alt for stærkt på tunet knallert
Frakendt knallertkørekort i tre år
Arkiv
En 16-årig dreng har fået frakendt sit knallertkørekort i tre år, efter politiet tirsdag kl. 7.55 standsede ham på knallert på Slotsvej ved Ulstrup.
Der var ikke nummerplade på knallerten, der også viste sig at kunne køre alt for stærkt, oplyser Østjyllands Politi. Han blev derfor sigtet for manglende registrering og for at have tunet sin knallert.
Det var anden gang, han blev standset på en tunet knallert, hvorfor han nu blev frakendt retten til at køre på knallert i tre år.
Knallerten blev desuden beslaglagt, og han vil først kunne tage kørekort til bil et halvt år efter sine kammerater, oplyser politiet.
jr